CopenHell


DANMARKS STØRSTE METALFESTIVAL

COPENHELL er Danmarks største metalfestival, som siden begyndelsen i 2010 hvert år har samlet tusindvis af metalfans fra både ind- og udland i København. Refshaleøen danner rammerne om de tre dages helvede på jord, og de rå, industrielle omgivelser står som perfekt baggrund til det brutale decibel-bombardement fra COPENHELLs i alt tre scener.
COPENHELLs formål har altid været, og er fortsat at skabe en festival, der hvert år præsenterer et interessant kvalitetsprogram for publikum, hvor der både kan opdages nyt og headbanges til udødelige klassikere. Oveni gøres der hvert år store anstrengelser for at give publikum en helt unik totaloplevelse fra det sekund de går gennem helvedes porte. Festerne i ølteltet Biergarten er efterhånden legendariske og på festivalpladsen bugner COPENHELL med underholdning, ond kunst, djævelske hang outs og forvreden metal – alt det, som ikke fås andre steder.
Efter kun fire år på banen er COPENHELL allerede blevet en tradition for mange metalfans – også uden for landets grænser, hvor rygtet om tordenen fra nord spreder sig som en virus. På sigt skal COPENHELL være en af Nordeuropas førende metalfestivaler, og derfor laves COPENHELL også udelukkende af metalfans – for metalfans

COPENHELL – EN BYFESTIVAL

COPENHELL er en fuldblods byfestival, der finder sted på Refshaleøen, som ligger i Københavns havn. Fra centrum af hovedstaden tager det 10 min. på cykel at komme til festivalpladsen, og det gør dermed COPENHELL til den eneste Europæiske metalfestival, der ligger centralt placeret midt i en storby. Langt de fleste af festivalens gæster overnatter derfor i lejligheder og på de mange hostels og hoteller, der ligger i nærheden af festivalpladsen. Alligevel er det selvfølgeligt muligt at bo i telt lige op til helvedes porte på selve Refshaleøen. COPENHELL sælger et begrænset antal opslåede telte med byens bedste udsigt ud til vandet – kun 2. min. gang fra scenerne.

METAL ON METAL

COPENHELL afholdes hvert år på det gamle B&W værft på Refshaleøen i København, hvor man i over hundrede år fremstillede skibe og kraftige dieselmotorer. De monumentale haller rejser sig stadig faretruende over pladsen af ubrydeligt beton, og hærgede jernbanespor ud til docken vidner om de kolossale metalmonstre, der blev bygget frem til 1996 af en styrke på 8000 mand. I dag er det en anden slags metal, der smedes på Refshaleøen og COPENHELL. Det er stadig helvedes hedt, tonstungt og uregerligt som en supertanker i havsnød, og ligesom dengang bliver pladsen også nu bragt til live af ild, lyd-infernoer og lidenskab fra flere tusind dedikerede metal-tilhængere.

WITHIN TEMPTATION


IRON MAIDEN

Roskilde Festival


Roskilde Festival er den årlige internationale fejring af musik, kunst og kreativt fællesskab med den unikke orange feeling som fællesnævner.
Roskilde Festival er mødestedet for de mest nysgerrige musik- og kulturelskere.

Siden starten i 1971 har festivalen udviklet sig til en ugelang international fejring af musik, kunst og kreativt fællesskab for nysgerrige musik- og kulturelskere. Det er på Roskilde Festival, at deltagerne står ansigt til ansigt med internationale stjerner som Metallica og Bruce Springsteen, og det er her, de år efter år møder stilskaberne og fornyerne fra alle verdens egne og musikalske genrer. 
De mere end 160 navne på scenerne skaber sammen med kunsten, madudvalget, bæredygtigheden og en enestående indlevelse blandt deltagerne den unikke stemning, der verden over er kendt som the orange feeling.

Med mere end 130.000 deltagere på festivalpladsen vokser Roskilde Festival sig til Danmarks fjerdestørste by, når det går løs hver sommer. Roskilde Festival skabes af frivillige ildsjæle og er 100 % non-profit. Alt overskud fra festivalen doneres til kulturelle og velgørende formål af Foreningen Roskilde Festival.
Roskilde Festival finder sted i perioden 29. juni - 6. juli 2014.

LINK: http://roskilde-festival.dk/